Behandling børn og unge

Medicinsk behandling

For nogle børn og unge kan symptomerne på diagnoser som angst, depression, AD(H)D og autisme begrænse barnet eller den unge så meget, at medicinsk behandling kan komme på tale.

Vores speciallæger har stor erfaring med medicinsk behandling af både børn, unge og voksne.

Vi har en standard behandlingspakke for børn og unge som skal modtage medicinsk behandling for ADHD

Der er altid mulighed for at få udfærdiget en individuel pakke der passer til jeres specifikke behov.

Typisk kan der laves aftale med den praktiserende læge om at overtage behandlingen når den er stabil, men ellers er der mulighed for at beholde tilknytning til klinikken mhp medicinsk opfølgning.

Psykoedukation

Vi tilbyder psykoedukation til børn, unge, voksne og forældre ift. ADHD/ADD/autisme.

Psykoedukation betyder at give information og viden om psykiske problemer eller diagnoser til personer som er berørt af dem eller til deres familier. Formålet er, at styrke evnen til at håndtere svære situationer gennem forståelse af lidelsen og dens indvirkning på barnet/den unges måde at være i verden på.

Psykoedukation er fundamentet for mestring og vi lægger stor vægt på at tale om nyttige strategier i hverdagen.

Netværksmøder

For de fleste familier hvor et barn eller en ung er i psykisk mistrivsel, er udredningnen kun første skridt på en lang vej i systemet. Der er ofte mange aktører, og for at barnet/ den unge kan få den hjælp der er brug for, er det vigtigt at parterne får talt sammen. Vi har erfaring for at det kan være hjælpsomt med netværksmøder, hvor alle der arbejder rundt om barnet/den unge deltager.

Vi tilbyder at deltage (online) i netværksmøder med skole/kommune/behandlingstilbud og redegøre for den udredning vi har foretaget samt komme med anbefalinger til tiltag.